Ulovlige kapitalejerlån kan være fortid – høringsforslag åbner for lovliggørelse

Ifølge selskabslovens gældende bestemmelser er udlån til selskabets ledelse og kapitalejere ulovlige, medmindre de særlige krav, som fremgår af selskabslovens §§ 210-214, er opfyldt.

I et udsendt høringsudkast foreslår Erhvervsstyrelsen, at selskabsloven ændres ved at ophæve §§ 210, 211 og 212.

Hvis høringsudkastet vedtages med den fremsatte ordlyd, vil det lavpraktisk betyde, at alle kapitalejerlån i udgangspunktet vil være lovlige efter selskabslovens bestemmelser. Det gælder både de kapitalejerlån, som i dag er ulovlige, de kapitalejerlån, som allerede i dag er lovlige, og alle fremtidige kapitalejerlån.

Hvis høringsforslaget vedtages

Ifølge høringsforslaget kan hensynet til selskabets kreditorer og andre interesserede parter sagtens sikres med mildere regler end det nuværende forbud. At fjerne forbuddet vil desuden give danske selskaber mere fleksibilitet.

Årsagen er, at selskabets ledelse skal være opmærksom på, at den til enhver tid, jf. selskabsloven, er forpligtet til at sikre, at

• selskabets virksomhed er forsvarligt organiseret.
• bogføringen og regnskabsaflæggelsen foregår på tilfredsstillende vis.
• der er etableret de fornødne procedurer for risikostyring og interne kontroller.
• der rapporteres om selskabets finansielle forhold.
• direktionen udøver sit hverv på en behørig måde og efter bestyrelsens retningslinjer.
• selskabet har et forsvarligt kapitalberedskab.

At selskabets kapitalberedskab er forsvarligt, vil i bund og grund sige, at ledelsen skal sikre, at selskabet har tilstrækkelig likviditet til at imødekomme selskabets nuværende og fremtidige forpligtelser, efterhånden som de forfalder.  Det betyder også, at ledelsen ikke må disponere på en sådan måde, at en disposition er åbenbart egnet til at skaffe visse kapitalejere eller andre en utilbørlig fordel på andre kapitalejeres eller selskabets bekostning.

Endelig skal ledelsen fortsat sikre sig, at et eventuelt kapitalejerlån til enhver tid er forsvarligt i forhold til selskabets økonomiske situation.

Med dette høringsudkast har Erhvervsstyrelsen vurderet, at selskabslovens almindelige bestemmelser vil give selskabets kreditorer med flere en betryggende sikkerhed, hvorfor reglerne om kapitalejerlån kan ophæves.

Hvad ændres ikke?

Ændringerne omfatter kun de selskabsretlige regler om kapitalejerlån, og der er på nuværende tidspunkt ikke lagt op til en ændring af de skatteretlige regler. Det betyder, at selvom høringsudkastet vedtages i den foreliggende form, og at kapitalejerlån dermed selskabsretligt bliver lovlige, vil disse fortsat skulle beskattes på udbetalingstidspunktet og altså behandles efter de gældende skatteregler i ligningslovens § 16E.

Der kan måske være en lille åbning for en ændring af de skattemæssige regler. I forbindelse med regeringens iværksætterpakke fra juni 2024 kom der forslag om at se på reglerne for den skattemæssige håndtering af kapitalejerlån – særligt de situationer, hvor et beløb hæves og tilbagebetales for så igen at blive hævet. Det er dog vigtigt at bemærke, at der endnu ikke er fremsat konkret forslag, og det er derfor stadig udvist, om der sker ændringer af skattereglerne.

Selskabslovens nuværende bestemmelser om forbud mod selvfinansiering ændres heller ikke og vil derfor fortsat være gældende i uændret form.

Hvornår har ændringerne virkning fra?

Da der er tale om et høringsudkast, og reglerne endnu ikke er vedtaget, kan der forekomme ændringer frem mod en vedtagelse.

Der lægges dog op til, at ændringen skal have virkning fra januar 2025.