Etablerede virksomheder
Måske er din virksomhed godt etableret, men det kan være farligt blot at læne sig tilbage. Ofte kan der være risiko for, at virksomheden stagnerer i stedet for at fortsætte en positiv udvikling
Baagøe Schou kan - ud over at besvare konkrete spørgsmål om revision og regnskab - være din økonomiske sparringspartner i forretningsudviklingen. Vores erfarne og specialiserede medarbejdere kan vejlede dig i, hvordan du kan lave tilpasninger i virksomheden, så du er på forkant og ruster dig til fremtiden.
For etablerede virksomheder er det en god idé at få gennemgået virksomhedens regnskaber, drift og forretningsgange. På baggrund af en sådan gennemgang vil man ofte støde på forhold, der bør ændres for at optimere virksomhedens konkurrenceevne og udbytte. Man kan bl.a. med fordel kigge på følgende:
- Skatteforhold
- Ejerstruktur
- Drift og effektivitet
Nedenfor gennemgår vi disse forhold, som en etableret virksomhed løbende bør revurdere, så udviklingen ikke går i stå.
Skatteforhold
Et godt sted at starte ved en gennemgang af en etableret virksomhed er skatteforholdene. Måske kan en gennemgang af dit regnskab afsløre, om du eller din virksomhed betaler for meget i skat. Ved en gennemgang af dine skatteforhold kan du derfor forebygge, at du kommer ud i ærgerlige og langstrakte sagsforløb, hvis du har betalt for meget.
Baagøe Schou har eksisteret i mere end 40 år og har derfor opbygget en stor viden og erfaring om skatteforhold, så vi er klar til at rådgive dig.
Skal virksomhedens skatteforhold ses efter i sømmene?
Ejerstruktur
Måske har din virksomhed allerede gennemgået en strukturændring. Det kan være sket, da virksomheden ændrede sig fra at være en enkeltmandsvirksomhed i opstartsfasen til at få en mere formel selskabsstruktur. Det kan være en god idé løbende at se på, hvordan virksomhedens ejerstruktur ser ud, så du kan være på forkant med udviklingen i branchen og fremtiden. Kan der være fordele ved at spalte virksomheden med henblik på et generationsskifte eller et salg til tredjemand?
Ændringerne kan have skattemæssige konsekvenser, som man skal være opmærksom på. Baagøe Schou kan rådgive dig om, hvilke konsekvenser eventuelle strukturændringer vil få for din virksomhed, og hvilke der kan være med til at sikre en optimal fremtidig ejerstruktur.
Overvejer du at lave ændringer i din virksomheds ejerforhold?
Drift og effektivitet
En gennemgang af en virksomhed vil også ofte handle om at kigge på, om driften og forretningsgangene er rentable og effektive. Det kan være, at bogføringsopgaverne kan lettes og smidiggøres med nye it-løsninger, som passer lige præcis til din virksomheds behov. Eller måske skal virksomheden fokusere på det, som I i virksomheden lige præcis er gode til, mens andre bør tage sig af de administrative opgaver, såsom bogføring, lønudbetaling, moms og andre opgaver.
Hos Baagøe Schou kan vi hjælpe på begge områder. Vores rådgivere kan vejlede dig i, hvor der med fordel kan sættes ind for at sikre en mere effektiv forretningsgang, og vores dygtige folk i erhvervsservice kan tilbyde en løbende bogføringsservice, så din bogføring sker korrekt og effektivt.
Er driften i din virksomhed gearet til fremtiden?
Mangler du rådgivning og overblik, der kan tage din virksomhed til det næste niveau?
Vi er din økonomiske sparringspartner, coach og rådgiver, og vi er bevidste om, hvilke udfordringer du står overfor. Vi har gennem tiden hjulpet mange kunder med løsninger, og vi har derfor stor erfaring i, hvordan vi sammen kan løse dine udfordringer på bedste vis.
Vi er klar til at tage en uforpligtende snak med dig. Kontakt os gerne på +45 35 24 59 24 allerede i dag.