Ulovlige kapitalejerlån er fortid – eller er de nu også det?

Selvom selskabslovens særlige regler om kapitalejerlån er blevet ophævet fra 1. januar 2025, betyder det ikke, at alle begrænsninger er væk. Selskabets ledelse har fortsat et ansvar for at sikre forsvarlig virksomhed, og ulovlige hævninger kan stadig føre til både tilbagebetalingspligt og beskatning. Læs med og bliv klogere på faldgruberne og de gældende regler.
Selskabslovens §§ 210-212, der fastsatte særlige eller formelle betingelser for ydelse af kapitalejerlån, er ophævet pr. 1. januar 2025.
Selvom ophævelsen af de selskabsretlige bestemmelser vedrørende betingelserne for kapitalejerlån er en realitet, betyder ophævelsen dog ikke, at kapitalselskaber nu uden videre – direkte eller indirekte – kan stille midler til rådighed, yde lån eller stille sikkerhed for hovedaktionærer.
Selskabets ledelse skal nemlig fortsat være opmærksom på, at den til enhver tid, jf. selskabsloven, er forpligtet til at sikre, at:
- selskabets virksomhed er forsvarligt organiseret.
- bogføringen og regnskabsaflæggelsen foregår på tilfredsstillende vis.
- der er etableret de fornødne procedurer for risikostyring og interne kontroller.
- der rapporteres om selskabets finansielle forhold.
- direktionen udøver sit hverv på en behørig måde og efter bestyrelsens retningslinjer.
- delskabet har et forsvarligt kapitalberedskab.
- dispositioner ikke åbenbart er egnet til at skaffe visse kapitalejere eller andre en utilbørlig fordel på andre kapitalejeres eller kapitalselskabets bekostning (*).
Hvis udbetaling til kapitalejer er foretaget i strid med disse, er der – på trods af ophævelsen af selskabslovens bestemmelser om kapitalejerlån – fortsat tale om ulovlig kapitalafgang, der efter selskabsloven skal tilbagebetales sammen med en årlig rente af beløbet svarende til Nationalbankens officielle udlånsrente med et tillæg på 8 % (§ 5, stk. 1 og 2, i lov om renter ved forsinket betaling m.v.) samt et yderligere tillæg af 2 procentpoint.
Hertil kommer, at et direkte eller indirekte lån til en hovedaktionær forsat skal beskattes på udbetalingstidspunktet efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt, jf. ligningslovens § 16E. Sædvanlige forretningsmæssige dispositioner beskattes fortsat ikke. Dette skyldes, at de skatteretlige regler vedrørende kapitalejerlån ikke er ændret.
Det skal dog for god ordens skyld bemærkes, at Skatteministeriet har fremsat forslag om ændring af ligningslovens § 16 E. Ud over forsøg på hindring af dobbeltbeskatning – når for eksempel et utilsigtet lån repareres ved tilbagebetaling – forekommer rækkevidden af forslaget uafklaret.
Pas på med (utilsigtede) hævninger
Du bør som hovedaktionær fortsat være opmærksom på hævninger fra dit kapitalselskab og ikke mindst utilsigtede hævninger. Eksempler herpå er udbetaling af udlæg, der ikke er bogført, eller udbetaling af udbytte, der ikke formelt er afsat i årsrapporten.
I tvivlstilfælde bør du altid drøfte udbetalinger med din revisor, ligesom du altid bør tale med din revisor, hvis skaden er sket.
*)127 Medlemmerne af kapitalselskabets ledelse må ikke disponere således, at dispositionen er åbenbart egnet til at skaffe visse kapitalejere eller andre en utilbørlig fordel på andre kapitalejeres eller kapitalselskabets bekostning. Medlemmerne af kapitalselskabets ledelse må ikke efterkomme generalforsamlingsbeslutninger eller beslutninger truffet af andre selskabsorganer, hvis beslutningen måtte være ugyldig som stridende mod lovgivningen eller kapitalselskabets vedtægter.
Stk. 2. Aftaler, som indgås mellem en enekapitalejer og kapitalselskabet, er kun gyldige, hvis de affattes på en måde, som senere kan dokumenteres, medmindre der er tale om aftaler på sædvanlige vilkår som led i et løbende mellemværende.