Sommerhusmarkedet under og efter pandemien

Indtil pandemien ramte Danmark, opførte priserne på sommerhusmarkedet sig nogenlunde lige som resten af boligmarkedet. I de mest efterspurgte områder var priserne siden den seneste finanskrise i 2008/2009 steget jævnt, og de var nogle steder nået over niveauet fra før krisen. 

Andre steder havde priserne bevæget sig meget lidt siden krisen, og i yderområderne af landet langt fra storbyerne kunne man erhverve sig et sommerhus til priser langt under 1 mio. kr.

I starten af pandemien var mange eksperter enige om, at priserne på boligmarkedet generelt ville falde som følge af den stigende arbejdsløshed og de negative forventninger til samfundsøkonomien i al almindelighed, som er faktorer, der normalt - sammen med udviklingen i den lange rente – hænger sammen med udviklingen i boligpriser.  

Vi ved nu, at det er gået noget anderledes, end de negative spådomme gik ud på. Både i de allerbilligste områder og i de dyre områder har vi set tocifrede prisstigninger, og i nogle tilfælde har vi set billige huse stige til næsten det dobbelte på et år. 

Markante stigninger i de private opsparinger – blandt andet på grund af frigivelsen af de indefrosne feriepenge og et stort fald i det private forbrug – har haft en stor betydning for prisudviklingen i yderområderne. Dertil kommer, at anbefalingen om at holde ferie i Danmark i stedet for i udlandet på grund af rejserestriktionerne samt befolkningens forsigtige omgang med penge i al almindelighed formentlig også har bidraget til prisudviklingen.

Inflationsspøgelset har vist sit ansigt, og de lange renter har bevæget sig et nyk opad. Men eksperterne er ikke enige om, hvor, hvornår og hvor meget inflation, vi har i vente. Den korte rente er fortsat negativ.

Den Europæiske Centralbank har til formål at holde inflationen i nærheden af og især under 2 % p.a. Det første er hidtil ikke lykkedes særligt godt, idet den i flere år har været meget lavere end 2 %. I Danmark er priserne siden 2015 ste-get mindre end 5 %. 

Mere fundamentale økonomiske læreregler har spillet ind, og det vil de også gøre efter pandemien. Der har været meget tale om udviklingen af en boble i de dyreste områder – men hvordan ved man det, og hvad er en boble? En af de største økonomiske bobler i verdenshistorien – Tulipanløgsboblen i Amsterdam i 1600-tallet – har ved senere studier vist sig at følge de normale teorier om stigende priser i tilfælde af stigende efterspørgsel og faldende udbud. På sommerhusmarkedet har vi oplevet tilsvarende tendenser med, at udbuddet af huse faldt og efterspørgslen steg. I skrivende stund er det omvendt.

Statistikken over prisudviklingen indtil nu kan i værste fald være misvisende. Både fordi der er for få transaktioner til, at det – især uden for København – giver mening at udarbejde en statistik, og fordi motivet til at investere i fast ejendom spænder over forbrug, familieplanlægning, liebhaveri, spekulation, formueplacering, udlejning til turister og kombinationer heraf.  

Det er derfor ikke blevet mindre svært at spå om fremtiden. Hvert hus, hver køber og hver sælger har en helt unik profil.