Skattestyrelsens ”nye værktøjer” til overvågning af skatteborgerne

I forsøget på at styrke skattekontrollen har Folketinget givet Skattestyrelsen mulighed for at udvikle nye værktøjer, som kan anvendes i skattekontrollen.

Folketinget har nemlig vedtaget et lovforslag fra skatteministeren, som har underoverskriften ”Registersamkøring med henblik på systemudvikling og myndighedsudøvelse samt udvidet adgang til eSkatData-ordningen mv.” De nye regler har som udgangspunkt ikrafttrædelse med virkning fra 1. januar 2022.

Baggrunden for loven

Regeringen har ønsket en markant styrkelse af skattekontrollen, herunder at der udvikles nye og tidssvarende metoder, der vil kunne sikre en mere effektiv og målrettet myndighedsudøvelse på Skatteministeriets område.

Skatteministeriet har vurderet, at en mulighed for samkøring af data vil kunne målrette, understøtte og effektivisere kontrollen af, om skatter og afgifter afregnes korrekt. Efter Skatteministeriets opfattelse vil alternativet hertil være en manuel gennemgang af de enkelte borgere og virksomheders skatte- og afgiftsmæssige forhold. I det it-samfund vi lever i i dag og med de systemer og muligheder for samkøring af systemer, der allerede findes i dag, virker det som en tilsnigelse at anse en manuel gennemgang af selvangivelser mv. som alternativ til dette nye værktøj.

Allerede i dag sker der en samkøring af registre, og det bliver der ikke ændret på. Men ud over samkøring vil man bruge alle de oplysninger, som indberettes om borgernes forhold, til at skabe nye systemer, som reelt tilsigter at overvåge borgerne, så man kan udsøge de borgere, der falder uden for normen.

Det er opfattelsen, at man ved at gøre kontrollen mere datadreven og intelligent kan opnå, at den efterfølgende manuelle kontrol i højere grad kan ske uden unødige gener for det flertal af borgere og virksomheder, som afregner skatter og afgifter korrekt.

Skatteministeriet mener, at man således ved hjælp af it-systemer og samkøring af data hurtigt og effektivt vil kunne identificere de borgere og virksomheder, som ud fra de eksisterende mønstre i data med størst sandsynlighed har til hensigt at omgå reglerne, ligesom det vil være muligt at identificere de borgere og virksomheder, der har størst risiko for at begå fejl.

Mere overvågning

De fleste skatteydere er helt sikkert af den opfattelse, at vi alle skal betale den skat, vi er forpligtet til. Og der skal naturligvis være skattekontrol, da et mindretal af forskellige årsager ikke får afregnet den skat, de er forpligtet til. Det er ikke anderledes, end at politiet foretager fartkontrol, idet ikke alle ”husker” fartgrænserne.

Men hvor vide rammer skal myndighederne have – er man her gået et skridt for langt?

Det er regeringens opfattelse, at forudsætningen for en sådan datadreven og intelligent kontrol er, at Skatteforvaltningen kan indsamle og behandle oplysninger til systemudvikling. Med ministerens egne ord vil det sige til andre formål end dem, oplysningerne oprindeligt blev indsamlet til.

Hvordan harmonerer det med databeskyttelsesforordningen? Ja, her har man fundet, at det harmonerer fint.  Skatteforvaltningen skal, når det er nødvendigt, kunne behandle personoplysninger til andre formål end de formål, oplysningerne oprindeligt blev indsamlet til, uafhængigt af om der er forenelighed mellem disse formål og det formål, som de anvendes til ved forvaltningens udvikling af nye digitale værktøjer.

Hertil kan man berettiget spørge, hvem der skal vurdere, om det er nødvendigt? Det er så selv samme myndighed. Hvad skal man så med en databeskyttelseslov? Svaret på det spørgsmål er ikke fuldstændig entydigt!

I bemærkningerne til lovforslaget fremgår det, at kontrollen ikke forventes at blive væsentligt anderledes med den nye hjemmel, idet Skatteforvaltningen allerede i dag i et vist omfang benytter sig af muligheden for at samkøre data til brug for Skatteforvaltningens myndighedsudøvelse.

De nye systemer skal medvirke til, at man får en højere træfprocent og mere effektiv ressourceanvendelse ved udvælgelsen af borgere og virksomheder til en efterfølgende kontrol.

Hvis det ikke bliver væsentligt anderledes, er ”indgrebet” så ikke lidt voldsomt?

Det må være op til den enkelte at vurdere. Man må blot konstatere, at myndighederne med de nye regler i endnu højere grad får mulighed for at ”overvåge” borgerne/skatteyderne her i landet.