Kvalitetskrav?

Redaktionsslutdato: 9. juli 2019

Vi har ofte skrevet i Facit om de nye tider – tider, hvor maskiner i stort omfang vinder indpas på områder, hvor der tidligere har været levende væsener ind over, og hvor tiltroen til regneark og systemer kan synes større end tiltroen til mennesker.

Det kan af og til forekomme, at de ansatte i sundhedsvæsenet og lignende væsener bruger mere tid på at udfylde skemaer og dokumentere, at der ikke laves fejl end på at udføre det arbejde, de er uddannet til at varetage.

Et gammelt udsagn med reference til Lenin er, at ”tillid er godt, men kontrol er bedre”.

Vi kan som fagfolk let blive skudt i skoene, at når vi plæderer for revisorassistance til udarbejdelse af regnskaber og ydelser så som revision, er vi kun ude på at sælge os selv.

Denne opfattelse er helt legitim, og der er set kronikker i dagbladene, hvor iværksættere slår til lyd for, at maskiner sagtens kan klare den opgave. Det kan de også et stykke hen ad vejen – men ikke hele vejen.

Det vækker en smule opsigt i pressen, når en bank (Jyske Bank) i foråret 2019 oplyser, at man for at være erhvervskunde i banken skal benytte revisorassistance.

Problemstillingen skal blandt andet ses i lyset af erfaringerne med iværksætterselskaber, som vi i dette og forrige nummer af Facit har beskæftiget os med. Herudover skal bankens holdning ses i relation til virksomheder, der ikke er organiseret i iværksætterselskaber, men i personligt regi, i ApS eller i A/S.

Erkendelsen er, at retvisende regnskaber kræver viden om bogholderi, om skat og afgifter og om de omfattende krav til årsregnskabet (den kommenterede lov fylder alene cirka 1.600 sider).

Herudover handler det om bankens tillid. Når en godkendt revisor har sat sit stempel på produktet – regnskab, budget eller andet – ved banken, at der er udført en faglig assistance og kan samtidig læse en erklæring fra os som revisorer.

Tillid er grundliggende, men der lægges vægt på kontrol …