”Hvem gider være selvstændig efter coronakrisen?”

Overskriften er taget fra Berlingske Tidende, der har bragt en række indlæg til belysning af mulighederne for at løfte samfundsøkonomien og andre områder af samfundet efter coronakrisen. 

En del af debatten har drejet sig om iværksætterkulturen og lysten til at blive selvstændig erhvervsdrivende. En væsentlig del af svaret på dette ligger formentlig i en forbedring af de rammevilkår, Danmark tilbyder selvstændige. Dette gælder især dem, der bliver selvstændige for første gang – de såkaldte iværksættere. 

Over de senere år er Danmark sakket agterud i internationale sammenligninger. Vi bliver ofte karakteriseret som et funktionærsamfund. Mange af de regler, vi er underlagt, er skrevet over en lønmodtagerskabelon, og mange iværksættere starter deres karriere som lønmodtagere. Samfundet holder i høj grad hånden under lønmodtagere, og springet til tilværelsen som erhvervsdrivende er derfor udfordrende.

En væsentlig del af rammevilkårene for stimulering af selvstændighedstrangen og lysten til at starte en ny virksomhed kommer fra skattereglerne. I denne artikel sætter vi fokus på muligheden for at gøre medarbejdere til medejere af den virksomhed, de arbejder i. Mange af de virksomheder, der gennem årene har gjort medarbejdere til medejere, har medvirket til en solid og stabil erhvervsudvikling.

Aktieprogrammer er fællesbetegnelsen for en række muligheder for at invitere medarbejdere med i ejerkredsen af det selskab eller den koncern, de arbejder for. Det er især her, Danmark skiller sig ud fra andre lande ved at beskatte fordelsprogrammer, der som led i aflønningen giver medarbejderne aktier, aktietegningsretter og/eller aktieoptioner som et løntillæg med den højeste marginalskatteprocent på op til 56 %, selv om marginalskattesatsen for aktieindkomst er 42.

Ud over at det i sig selv er en udfordring at skulle beskattes med 56 % af en ikke-likvid indkomst, er det et problem, at der er forskel på beskatningen af aktieløn og aktieindkomst. Det skyldes både, at der er risiko for, at en forskellig opfattelse af situationen kan udløse en skattesag, og at der ikke er symmetri mellem beskatningen af værdiudviklingen på aktierne før og efter udnyttelsen.

Det er vigtigt at slå fast, at aktieprogrammer, hvor medarbejderen erhverver aktier eller tegningsretter til markedsværdi, normalt ikke udløser lønbeskatning. I disse tilfælde vil en fortjeneste på aktierne blive beskattet som aktieindkomst. Aktieprogrammer, hvor medarbejderen bliver inviteret med som selskabsdeltager til markedsværdi, udløser ikke skat på udnyttelsestidspunktet, og skatten bliver først aktuel på det tidspunkt, hvor medarbejderen afstår sine aktier eller tegningsretter. Der er altså sammenhæng mellem likviditeten og skatten. Skatten er enten 27 eller 42 %, og skatteprocenten er den samme, uanset om aktien stiger eller falder i værdi.

De almindelige regler om lønbeskattede købe- og tegningsretter findes i ligningslovens § 28. Reglerne, som både drejer sig om tegnings- og køberetter, men som ikke omfatter tildeling af aktier, går ud på, at fordelen ved at tegne eller købe aktier til favørkurs bliver lønbeskattet med op til marginalskattesatsen for lønindkomst på ca. 56 %. Beskatningen bliver udskudt fra tildelingstidspunktet til udnyttelsestidspunktet.

Selv om det er positivt, at man først skal betale skat, når man udnytter sin fordel, er der to væsentlige ulemper ved ordningen. 

For det første bliver skatten udløst uden sammenhæng med likviditetsfordelen, der først opstår ved afståelse af aktierne. For at skaffe likviditet til skatten kan modtageren herved være nødt til at sælge de modtagne aktier samtidig med erhvervelsen af aktien i forbindelse med udnyttelsen af tegnings- eller køberetten.

Modtageren bliver i denne situation ikke erhvervsdrivende som led i aktieprogrammet, men fortsætter sin karriere som lønmodtager uden at være blevet medejer af virksomheden, og Danmark har dermed mistet en oplagt mulighed for at opnå en ny selvstændig erhvervsdrivende.

Det andet væsentlige problem er, at hvis man får finansieret skatten og beholder de modtagne aktier, bliver fremtidige værdiudsving på aktierne beskattet efter andre regler end ved tildelingen. Både aktiegevinster og tab bliver aktiebeskattet med 27/42 %, men i værste fald falder aktierne i tiden efter udnyttelsen og ved et senere salg af aktierne. Der mangler således symmetri i reglerne, idet gevinsten ved udnyttelsen er blevet lønbeskattet med op til ca. 56 %. 

Det er her, Danmark i særlig grad skiller sig ud fra mange af de lande, vi sammenligner os med. Der er behov for enten at skabe mulighed for at trække et eventuelt tab fra i den allerede lønbeskattede fordel ved at genoptage indkomstansættelsen i udnyttelsesåret – fx som det gælder i andre områder af skatteretten, når der sker ændringer i vilkårene for en skattemæssig begivenhed - eller at indføre en lavere marginalskatteprocent for beskatningen af aktieløn. 

Ingen regel uden undtagelse. Der findes en særordning i ligningslovens § 7P, hvor beskatningen af aktieløn følger reglerne for aktieindkomst, og som derfor lever op til ønsket om symmetri, og hvor beskatningen er udsat til afståelsestidspunktet. Det fører imidlertid frem til den næste væsentlige hurdle i rammevilkårene, nemlig kompleksiteten i de danske regler. Som det fremgår nedenfor, indeholder reglerne i § 7P en række begrænsninger for, hvem der kan bruge reglerne, og reglerne er administrativt meget tunge at arbejde med. Med virkning fra 1. januar 2021 er reglerne blevet justeret for at leve op til EU's regler om statsstøtte, hvilket ikke har hjulpet på kompleksiteten.

Hvis man planlægger at anvende de danske regler om aktieløn, skal der derfor lyde en kraftig opfordring til at ansøge om bindende svar på, om den ønskede ordning kan anvendes, og om den virker, som ønsket.

Følgende betingelser skal være opfyldt for at anvende reglerne i § 7P:

• Arbejdsgiverselskabet og den ansatte skal indgå aftale om, at reglerne i § 7 P skal finde anvendelse.

• Værdien af den tildelte ret kan højst udgøre 10 % af den ansattes årsløn. Dog kan værdien udgøre op til 20 %, hvis adgangen til at erhverve samme type medarbejderaktier er åben for mindst 80 % af selskabets ansatte.  

• Købe- eller tegningsretterne må ikke overdrages.

• Aktielønnen skal vedrøre aktier mv. i arbejdsgiverselskabet eller et koncernforbundet selskab og må ikke udgøre en særskilt aktieklasse.

• Tildelingen skal ske som led i et ansættelsesforhold.

• Bestyrelsesmedlemmer kan ikke anvende bestemmelsen.

Ordningen er fra 1. januar 2021 blevet udvidet, hvorefter værdien af den tildelte ret kan udgøre op til 50 % af lønnen, men denne del af reglerne kan kun anvendes af nye, aktive mindre driftsselskaber, som ikke er kriseramte, og som

• på aftaletidspunktet ikke har haft mere end 50 ansatte i henhold til et af de seneste to godkendte årsregnskaber,

• i et af de to seneste godkendte årsregnskaber har haft en nettoomsætning eller en balancesum, der ikke var over 15 mio. kr., og har været aktive på et marked i mindre end 5 år før kalenderåret, hvor aftalen indgås.

EU-Kommissionen har stillet som betingelse for godkendelse, at ordningen suppleres af fire yderligere betingelser:

• For det første skal ordningen ikke kunne anvendes af selskaber, som på aftaletidspunktet har modtaget ulovlig statsstøtte, og som ikke har tilbagebetalt støtten.

• For det andet skal ordningen ikke kunne anvendes af medarbejdere, der på aftaletidspunktet direkte eller indirekte ejer mere end 25 % af aktiekapitalen eller råder over mere end 50 % af stemmeværdien i selskabet.

• For det tredje må selskabet, hvor personen er ansat, eller koncernforbundne selskaber ikke være børsnoteret eller på anden måde optaget til handel på et reguleret marked på aftaletidspunktet.

• For det fjerde forpligtes selskaber, der anvender ordningen, og som derved opnår indirekte statsstøtte, til at opgøre og indberette støttebeløbet, hvis den samlede støtte fra ordningen i samme kalenderår beløbsmæssigt overstiger 500.000 euro.

Selskabet skal foretage en markering i indkomstregisteret, når den ansatte og selskabet har indgået aftale om tildeling af købe- og tegningsretter, der skal beskattes efter ligningslovens § 7P.

Herudover skal selskabet indberette en række oplysninger, når købe- og tegningsretter udnyttes til erhvervelse af aktier, eller når aktierne erhverves direkte.