Går du glip af skjulte fradrag for pensionsindbetalinger?

Går du glip af skjulte fradrag for pensionsindbetalinger?

Mange borgere går hvert år glip af store pensionsfradrag på grund af komplekse regler og manglende overblik. Det kan føre til dobbeltbeskatning og betydelige økonomiske tab – men med bedre værktøjer og opmærksomhed kan problemet løses.

17-12-2024

Hvert år oplever mange borgere, at de ikke får de pensionsfradrag, de faktisk er berettiget til. Ser man alene på indbetalinger til ratepensioner og ophørende livrenter, er intet mindre end 35.000 - 40.000 borgere berørt (jf. Skattestyrelsen).

Medregnes også de borgere, som indbetaler eller tidligere har indbetalt til livsvarige pensionsordninger uden at få fuldt fradrag, er det endnu flere, der årligt “snyder” sig selv.

Beløbsmæssigt taler vi om svimlende summer. For ratepensioner og ophørende livrenter alene løber de manglende fradrag op i cirka 359 millioner kroner årligt (2022-tal jf. Skattestyrelsen), svarende til omkring 9.000 kroner per berørt borger. Ikke alene går borgerne glip af fradraget på årsopgørelsen – de risikerer også dobbeltbeskatning. Dette sker, fordi indbetalingen er foretaget af beskattede midler, som beskattes igen, når pensionsopsparingen udbetales.

 

Derfor opstår de manglende fradrag

Årsagen er, at man – for indskud til ratepension og ophørende livrente – maksimalt kan opnå fradrag for 63.100 kroner i 2024. Mange af de 35.000 - 40.000 borgere indbetaler imidlertid mere end dette beløb. Dobbeltbeskatning kan dog undgås, hvis man på udbetalingstidspunktet kan dokumentere, at man ikke fik fradrag for det udbetalte beløb.

Dokumentationskravet kan dog være problematisk, især ved pensionsopsparinger, der er opsparet over 30 - 40 år, hvor fradragsloftet kan være overskredet flere gange. I sådanne tilfælde kan vi forvente, at hele beløbet bliver skattepligtigt.

 

Kun en dråbe i havet

De manglende fradrag på 359 millioner kroner årligt kan synes som en dråbe i havet, hvis man sammenligninger med det samlede omfang af manglende fradrag for pensionsindbetalinger. Ud over ratepensioner og ophørende livrenter indbetales der hvert år også betydelige beløb til livsvarige pensionsordninger, som der heller ikke altid opnås fuldt fradrag for.

For privatpersoner er opfyldningsfradraget for livsvarige pensionsordninger i 2024 på 58.100 kroner. Ved engangsindskud eller aftaler om løbende indbetalinger kan fradraget dog fordeles over flere år. For eksempel berettiger et engangsindskud på 1 million kroner til et fradrag på 100.000 kroner årligt i 10 år.

Hvis der derimod indbetales 300.000 kroner som engangsindskud, vil opfyldningsfradraget i 2024 betyde, at der kan fradrages 58.100 kroner. Dette betyder, at fradraget for de 300.000 kroner kan være opbrugt på 5 - 6 år, forudsat at der ikke foretages yderligere indbetalinger.

Selvstændigt erhvervsdrivende har dog andre muligheder gennem eksempelvis “30 %-ordningen” og “ophørsordningen,” hvor der kan indbetales og opnås fradrag for større beløb.

 

Problemet med manglende fradrag

De komplekse regler for indbetaling til livsvarige pensionsordninger betyder, at mange borgere hvert år går glip af betydelige fradrag. Selvom pensionsselskaber og pengeinstitutter indberetter indbetalingerne til Skattestyrelsen, og disse tilgår borgerens skattemappe, overføres oplysningerne ikke automatisk til selvangivelsen. Dette skyldes, at Skattestyrelsen ikke ved, hvordan borgeren ønsker at fordele fradraget. Og hvis man ikke selv er opmærksom, går fradraget tabt.

På servicebrevet markeres rubrik 24 med en stjerne (*), som ifølge vejledningen betyder:

“En stjerne (*) ud for en rubrik betyder, at vi har modtaget oplysninger til rubrikken, men oplysningen ikke umiddelbart kan overføres til oplysningsskemaet.”

Der gives ingen oplysninger om beløbets størrelse, hvem der har indberettet det, eller hvorfor det ikke overføres.

 

Større fradrag kræver bedre værktøjer

For at hjælpe borgerne kunne et digitalt hjælpeværktøj – eksempelvis i Excel – være en løsning. Dette værktøj kunne holde styr på fradragene og restfradragssaldi, især hvis der foretages flere indbetalinger over tid.

For eksempel vil en borger, der i år 5 (2028) foretager et yderligere engangsindskud på 500.000 kroner, stå med samme udfordringer som beskrevet ovenfor. I år 10 vil fradraget for den første indbetaling på 1 million kroner være opbrugt, og fra år 11 (2034) kan borgeren fratrække 50.000 kroner årligt for den nye indbetaling i 2028 – medmindre denne ønsker at anvende opfyldningsfradraget kr. 58.100 (2024).

Et hjælpeværktøj kunne lette denne proces for både borgere og Skattestyrelsen og sikre, at ingen går glip af deres retmæssige fradrag.

 

Sådan kunne et hjælpeværkstøj se ud 

Indbetalinger  2024 2025 2026  2027   2028  2029 2030 2031 2032 2033  2034   Rest  fradrag
2024
kr. 1 mio.
 100.000   100.000   100.000   100.000   100.000   100.000   100.000   100.000   100.000   100.000   0  0
Opfyldningsfradrag                        
2028 
kr. 0,5 mio.
        50.000 50.000 50.000 50.000 50.000 50.000 50.000 141.900
Opfyldningsfradrag                     8.100  
Fradrag i alt 100.000 100.000 100.000 100.000 150.000 150.000 150.000 150.000 150.000 150.000 58.100  


I årene 2024 - 2033 opnås fradrag for 1/10 af begge éngangsindbetalinger.

Fra år 2034 eksisterer kun restsaldo fra éngangsindbetalingen i 2028. Denne indbetaling udgjorde kr. 500.000, hvorfor der som udgangspunkt indrømmes fradrag for kr. 50.000 årligt (1/10), men på grund af reglen om opfyldningsfradraget kan der i år 2034 fradrages yderligere kr. 8.100.

(NB! det er satsen for opfyldningsfradrag for 2024, som er anvendt, da vi ikke kender satsen for 2034)

 

Andre eksempler til illustration

Eksempel 1

Indbetalinger 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 2031 Rest fradrag
2024
kr. 300.000
30.000 30.000 30.000 30.000 30.000 29.500     0,-
Opfyldningsfradrag 28.100 28.100 28.100 28.100 8.100        
2028
kr. 200.000
        20.000 20.000 20.000 20.000 35.200
Opfyldningsfradrag           8.600 38.100 38.100  
Fradrag i alt 58.100 58.100 58.100 58.100 58.100 58.100 58.100 58.100  


I ovenstående eksempel (1) overskrides opfyldningsfradraget ikke på noget tidspunkt, når der tages 1/10 fradrag årligt, hverken i tidsrummet hvor éngangsindbetalingen fra 2024 fradrages alene, eller i tidsrummet hvor både éngangsbetalingen fra 2024 og 2028 fradrages sammen, hvorfor opfyldningsfradraget kommer i spil i hele perioden. Der opnås således fradrag for kr. 58.100 for alle år.

(NB! det er satsen for opfyldningsfradrag for 2024, som er anvendt, da vi ikke kender satsen for 2034)

 

Eksempel 2

Indbetalinger 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 2031 Rest fradrag
2024 
kr. 300.000
30.000 30.000 30.000 30.000 30.000 30.000 7.600   0,-
Opfyldningsfradrag 28.100 28.100 28.100 28.100          
2028
Kr. 500.000
        50.000 50.000 50.000 50.000 291.400
Opfyldningsfradrag             500 8.100  
Fradrag i alt 58.100 58.100 58.100 58.100 58.100 58.100 58.100 58.100  


I ovenstående eksempel (2) overskrides opfyldningsfradraget først i 2028, hvor der foretages en yderligere éngangsbetaling på kr. 500.000. De første 4 år kan således som udgangspunkt fradrages 1/10 af éngangsbetalingen på 300.000, svarende til kr. 30.000 årligt. Men her er opfyldningsfradraget i spil i perioden 2024 til 2028, hvorfor der indrømmes fradrag for kr. 58.100.

Fra 2028, hvor anden éngangsbetaling på kr. 500.000 finder sted, overstiger 1/10 af betalingen på 300.000 og 1/10 af betalingen på kr. 500.000 opfyldningsfradraget, hvorfor fradraget stiger til i alt kr. 80.000 for 2028 og 2029. I 2030 opbruges restfradraget af indbetalingen i 2024 på kr. 300.000 ved at der fradrages kr. 7.600 (restbeløbet). Dette tillagt 1/10 af betalingen fra 2028 kr. 50.000 overstiger ikke opfyldningsfradrag, hvorfor der kan fradrages yderligere kr. 500 fra betalingen i 2028.

Fra 2031 og frem udgør 1/10 fradrag kun kr. 50.000, hvorfor opfyldningsfradraget også kommer i spil der, hvorfor den kan fradrages kr. 58.100.

(NB! det er satsen for opfyldningsfradrag for 2024 som er anvendt, da vi ikke kender satsen for 2034)