Endelig er iværksætterskatten og ”Skatten fra Helvede” afskaffet
Efter mere end 10 års utålmodig venten har regeringen og en række forligspartier endelig indgået en aftale om at imødekomme erhvervslivets ønsker om at ophæve reglerne for beskatningen af selskabers udbytteindtægter fra unoterede aktieinvesteringer og for lagerbeskatningen af børsnoterede aktier i nynoterede selskaber. Samtidig er der indgået aftaler om at justere en række andre regler med henblik på at fremme iværksætteriet.
En væsentlig forudsætning for flere vækstsucceser i Danmark er, at iværksættere kan investere i udviklingen af deres virksomhed. Men i Danmark er marginalskatten på afkastet af investeringer – set i et internationalt perspektiv – høj, og mange gange sker beskatningen af afkastet, inden gevinsten er realisereret. Det hæmmer iværksætteres adgang til at investere i deres virksomhed, da de ofte har været tvunget til at sælge eller belåne aktierne for at betale skatten.
Den høje marginalbeskatning hæmmer adgangen til risikovillig kapital.
Afskaffelse af iværksætterskatten
Ved at ophæve beskatningen af selskabers udbytter fra unoterede porteføljeaktier (”Iværksætter-skatten”) gør man det mere attraktivt for både danske og udenlandske investorselskaber at foretage porteføljeinvesteringer i unoterede selskaber.
Ændringen, som nu endelig er vedtaget i Folketinget, omfatter også udbytte fra danske selskabers investering i udenlandske unoterede selskaber og har virkning for udbytter udloddet den 1. januar 2025 eller senere.
Selskabers fortjeneste ved salg af unoterede har været skattefri i en årrække. Med den nye bestemmelse bliver udbytte med nogle års forsinkelse sidestillet med fortjeneste.
Lempelse af ”Skatten fra Helvede”
Den såkaldte ”Skat fra Helvede” er nu også – næsten – afskaffet. Selskaber har fået mulighed for, i en periode på op til syv år, at vælge realisationsbeskatning i stedet for lagerbeskatning af selskabets investering i porteføljeaktier, som bliver børsnoteret for første gang (nynoterede porteføljeaktier).
Selskaber, som har en ejerandel på under 10 % i børsnoterede virksomheder, er skattepligtige af avancer og har fradrag for tab efter lagerprincippet. Disse selskaber får med de nye regler mulighed for i en periode på op til 7 år at undgå lagerbeskatning, som kan medføre en stor likviditetsbelastning for investorselskabet. Men kun på nynoterede aktier.
Når 7-års perioden er udløbet, overgår aktierne igen til lagerbeskatning. Herefter vil der ske beskatning af urealiserede avancer, optjent i perioden med realisationsbeskatning samt beskatning af løbende værdiudsving i værdien af aktier, som selskabet fortsat ejer.
De nye regler har virkning for aktier, som bliver børsnoteret den 1. januar 2025 eller senere.
Overgangsregel for tidligere investeringer
Folketinget har vedtaget en overgangsregel, som gælder aktier anskaffet i perioden fra 1.1.2015-31.12.2024, og som har været ejet mindst 30 dage på nynoteringstidspunktet.
Mange investorer og erhvervslivets organisationer er lettede over, at Folketinget har fremrykket virkningsdatoen for denne bestemmelse, så man kan søge om genoptagelse af indkomstopgørelser, hvis man har ejet aktier i nynoterede selskaber i perioden tilbage til og med 1.1.2015. Investorerne er blevet ramt hårdt af beskatningen på børsnoterede aktier, som efter nynoteringen er steget i værdi, men som i årene efter lagerbeskatningen er faldet i værdi. De har derfor betalt skat af penge, de ikke har tjent.
Hvis man ønsker genoptagelse, skal Skattestyrelsen have besked senest den 1.7.2025.
Fortsat høj beskatning i Danmark
Selvom de værste tidsler i beskatningen af selskabers aktieinvesteringer hermed er fjernet, har Danmark fortsat en meget høj marginalbeskatning på børsnoterede aktieinvesteringer. Udover selskabsbeskatningen på pt. 22 % bliver der betalt skat, når selskabet udlodder udbytte til personlige ejere på op til 42 % af resten. Den samlede skat på 54,76 % svarer derfor til skatten af personlig indkomst beskattet med topskat. Hvis man ønsker en lavere skat, bør man overveje at eje børsnoterede aktier personligt.
Initiativer til fremme af investeringslysten
Blandt de øvrige initiativer, som Regeringen har iværksat for at fremme investeringslysten, og som Folketinget nu har vedtaget, er en forhøjelse af progressionsgrænsen for aktieindkomst fra 61.000 kr. til 80.000 kr. (2024-niveau). Forhøjelsen af bundgrænsen sker løbende over de kommende 2 år 2026 og 2027. For ægtefæller bliver progressionsgrænsen for beskatning af aktieindkomst i 2027 således 160.000 kr. om året (2024-niveau).
Loftet for indskud på en aktiesparekonto stiger til 166.200 kr. fra og med 2025.
Selskabers årlige bundgrænse for fuldt ud at kunne fradrage fremført underskud stiger fra 9,5 mio. kr. til 20 mio. kr. fra og med indkomståret 2025.
Der er indført friere rammer for investering af pensionsmidler i unoterede aktier. Således kan der fra og med 2025 investeres op til 25 % (mod tidligere 20 %) af depotværdien i unoterede aktier op til en samlet depotværdi på 2 mio. kroner. Reglerne om, at grænsen udgør 50 % for den del af værdien af depotet, som ligger mellem 2 og 4 mio. kroner, og 75 % for den del, som overstiger 4 mio. kroner, udgår. Disse grænser gælder derfor ikke mere.
Det betyder, at der for depotværdier over 2 mio. kroner ikke længere er nogen grænse for, hvor stor en andel, man kan investere i unoterede aktier. Grænserne gælder på hvert investeringstidspunkt.
Minimumsinvesteringen er reduceret fra 100.000 kroner til 50.000 kroner.