Den 10. intelligens?

Kunstig intelligens er det helt store emne i disse år. Alt vil blive påvirket af den øgede elektroniske maskinkraft, og vi er også nået punktet, hvor flere forskere – heriblandt nogle af arkitekterne bag kunstig intelligens – er begyndt at advare om konsekvenserne.

Længere fremme i Facit findes en teknisk og fornuftsbetonet gennemgang af fænomenet, men i disse spalter er der så småt ved at være tradition for en mere filosofisk og almen kritisk behandling af forskellige emner, og dette er ingen undtagelse.

Ofte omtales kunstig intelligens som et alternativ til den menneskelige intelligens, men giver det nu mening?

Den kunstige intelligens har ingen følelser eller intuition, hvilket ofte er en væsentlig del af beslutningsgrundlaget for vi mennesker. Det kan selvfølgelig føre til uhensigtsmæssige beslutninger, når ikke kun logikken får lov at råde, men det er til gengæld også denne evne til at tænke bredt – eller stort om man vil – der får os til at overveje, om en given beslutning nu også er den rigtige.

Psykologen Howard Gardner introducerede allerede i starten af 1980’erne en teori, der arbejdede med flere menneskelige intelligenser – hele 7 faktisk – som endda siden er udvidet til 9. Hovedparten af disse er af ikke-logisk karakter, og det er i hvert fald på nuværende tidspunkt vanskeligt at få øje på, at den kunstige intelligens også rummer fx musisk eller intrapersonlig intelligens.

Nogle vil hævde, at det blot er et spørgsmål om tid, før den kunstige intelligens vil råde over alle 9 kendte intelligenser, men det vil efter denne skribents opfattelse som minimum kræve en helt ny måde at udvikle den kunstige intelligens på.

Den kunstige intelligens, som vi kender den i dag, er ”kun” i stand til at behandle ufattelige mængder data på ufattelig kort tid og på den baggrund træffe særdeles velfunderede beslutninger. Men de er ikke vurderet på baggrund af et holistisk og humant verdenssyn.

Som et morsomt kuriosum kan det i øvrigt konstateres, at den kunstige intelligens i stigende omfang anvendes til at udfylde og besvare skemaer, der er udarbejdet af digitale robotter, som også er et resultat af den kunstige intelligens. Det er da dejligt, at maskinerne kan holde hinanden beskæftiget, men man kan i sit stille sind undre sig over, hvad det hele så skal gøre godt for.

Heldigvis mødes udbredelsen af den kunstige intelligens med lige dele begejstring og bekymring, og det er nok meget godt. Om den videre udbredelse bliver en gamechanger på niveau med industrialiseringen, som nogen forudser, kan kun tiden vise. Men måske bør vi overveje at betragte den kunstige intelligens som et supplement til de i forvejen definerede 9 og ikke som en verdensomstyrtende opfindelse.

Ligesom industrialiseringen ikke gjorde menneskets arbejdsindsats overflødig, gør den 10. intelligens det nok heller ikke, men lidt hjælp til det grove hilser vi velkommen.

God fornøjelse med læsningen.