CSR, ESG, NFRD, CSRD, SDG osv.

Ovenstående forkortelser var indtil for relativt nylig forbeholdt kredsen af (meget) store virksomheder og dertilhørende investorer, långivere og analytikere.

Der er tale om begreber, der er knyttet til den såkaldte ikke-finansielle rapportering, som flere og flere virksomheder må forventes at skulle forholde sig til. Det gælder også mindre og mellemstore virksomheder.

I årsregnskabsloven har det i efterhånden en del år været et krav for meget store virksomheder at rapportere om CSR i form af en redegørelse for samfundsansvar. Denne rapportering er blevet givet i tilknytning til ledelsesberetningen i årsrapporten.

Som et af de seneste skud på stammen af ”bæredygtighedsrapportering” er begrebet ESG (environmental, social og governance), blevet en integreret del af flere af de helt store virksomheders eksterne rapportering. Enten som en selvstændig bæredygtighedsrapport eller som en integreret del af virksomhedens årsrapport.

Der er ingen tvivl om, at ESG-data allerede nu bliver flittigt brugt ved vurderingen af virksomhedernes langsigtede vækstmuligheder, indtjeningsevne og risici. Sammenligneligheden på tværs af virksomheder, som rapporterer om ESG, bliver styrket af de guidelines, der allerede er udarbejdet vedrørende ESG-nøgletalsindikatorer. Senest har Finansforeningen, FSR – danske revisorer og Nasdaq Copenhagen bidraget med en fælles standardiseret ESG-hoved- og nøgletalsoversigt, der kan medtages i årsrapporten.

SMV-segmentet

”Er det relevant for mig?” – kan man som ejerleder spørge sig selv. Svaret kendes ikke med fuldstændig sikkerhed, men alligevel kommer der her et bud.

Lovgivningsmæssigt har der indtil nu været vide rammer for rapportering om samfundsansvar og ESG-relaterede forhold. Et EU-direktiv (CSRD) er under udarbejdelse, og herigennem pålægges store virksomheder inden for få år at følge EU-standarden for ESG-data. Små og mellemstore virksomheder kan på længere sigt blive omfattet eller påvirket indirekte.

Ved siden af de lovgivningsmæssige krav, som måtte komme – også til de mindre og mellemstore virksomheder – må det generelle samfundsmæssige fokus på bæredygtighed nødvendigvis betyde, at alle virksomhedsledere skal gøre sig nogle overvejelser om at ”komme i gang” på dette område. Det behøver ikke at betyde, at alle kanoner skal køres i stilling, men at tro, at bæredygtighed er en døgnflue, må betragtes som en noget risikabel strategi.