Bæredygtighedsrapporteringens konsekvens
Afsmitning på de mindre virksomheder
Fra 1. januar 2024 er børsnoterede virksomheder blevet omfattet af lovkravet om bæredygtighedsrapportering i årsrapporten. Baggrunden er, at CSRD-direktivet (Corporate Sustainability Reporting Directive), der stiller krav til deres bæredygtighedsrapportering, trådte i kraft 1. januar 2024. Fra 1. januar 2025 bliver store virksomheder i regnskabsklasse C-stor omfattet.
Andre virksomheder, der ikke er omfattet af lovkravet, kan imidlertid blive afkrævet data, som indgår i en bæredygtighedsrapportering. Baggrunden er, at CSRD-direktivet, som Erhvervsstyrelsen er i gang med at indarbejde i årsregnskabsloven, kræver, at bæredygtighedsrapporteringen skal omfatte data fra hele værdikæden, og dermed bliver de af loven omfattede virksomheders leverandører indirekte omfattet.
De rapporterende virksomheder vil derfor helt naturligt efterspørge data fra sociale, miljø- og ledelsesmæssige forhold. Ofte samles disse specifikke data i en ESG-rapport, ESG-nøgletalsoversigt eller lignende, hvor ESG står for Environment, Social og Governance.
Ud over krav fra kunder anses det for overvejende sandsynligt, at pengeinstitutter, investorer og andre interessenter i fremtiden også vil efterlyse ESG-data til brug for vurdering af virksomhedens ageren indenfor ESG.
Det er vigtigt at holde sig for øje, om rapporteringen sker som en bæredygtighedsrapportering eller som en ESG-rapportering.
Bæredygtighedsrapporteringen er rapportering, som er krævet i CSRD-direktivet. Rapporteringen er præciseret og detaljeret beskrevet i standarder om bæredygtighed. Standarderne vil være obligatoriske at følge, hvis virksomheden vælger at udarbejde en bæredygtighedsrapport. Bæredygtighedsrapporten skal desuden gennemgås af en godkendt revisor, og der skal afgives en erklæring med begrænset sikkerhed. Bæredygtighedsrapporteringen skal indarbejdes i ledelsesberetningen i virksomhedens årsrapport.
En ESG-rapportering er ikke lovbunden. Virksomheden kan selv definere, hvilke oplysninger den ønsker at afgive og dermed målrette denne rapportering til sine interessenter. En ESG-rapport må ikke benævnes bæredygtighedsrapport og udarbejdes adskilt fra årsrapporten men er ofte ledsaget af en revisorerklæring.
På Erhvervsstyrelsens hjemmeside under Virksomhedsguiden finder du: ESG-nøgletal – Sådan kan du indsamle data og opgøre dine bæredygtige indsatser.