Arv og testamente

Opretter du ikke testamente, fordeles din formue efter reglerne i arveloven. Vores erfaring er, at en fordeling efter arvelovens regler langt fra i alle tilfælde er det, som ønskes. Det kan for de fleste virke som en kompliceret og uoverskuelig opgave at oprette testamente. Dette skyldes formentlig, at testamentet skal træde i kraft i en situation, som de færreste bryder sig om at tænke på, og som de færreste derfor har gjort sig ret mange tanker og overvejelser om.

Har du allerede gjort dig specifikke overvejelser om, hvordan din formue skal fordeles, bør du undersøge, om den samme fordeling følger af arveloven. Er det ikke tilfældet, skal du oprette et testamente for at opnå den ønskede fordeling.

Har du endnu ikke gjort dig overvejelser om, hvordan arven efter dig skal fordeles, oplistes herunder nogle af de væsentligste ting, som du erfaringsmæssigt bør have in mente. Hvad der er væsentligt, afhænger i høj grad af din familiesituation. Derfor tager oplistningen afsæt i forskellige familiesituationer.

Ægtefæller

Ægtefæller med fællesbørn eller med særbørn på begge sider skal være opmærksomme på, at de som udgangspunkt ikke arver mest muligt efter hinanden i henhold til arveloven. Arvelovens udgangspunkt er derimod, at arven fordeles med halvdelen til længstlevende ægtefælle og halvdelen til førstafdøde ægtefælles børn. Efterlader førstafdøde ægtefælle sig ikke børn, vil den længstlevende ægtefælle arve alt efter førstafdøde.

Hertil skal dog bemærkes, at hvor ægtefællerne alene har fælles børn, vil længstlevende have mulighed for at sidde i uskiftet bo med førstafdødes formue. Har førstafdøde særbørn (dvs. børn med andre end længstlevende ægtefælle), kræves samtykke fra disse børn, såfremt længstlevende skal have mulighed for at sidde i uskiftet bo. Et sådant samtykke kan indhentes, mens begge ægtefæller lever, hvis særbørnene er myndige.

Har længstlevende ægtefælle ikke mulighed for eller et ønske om at sidde i uskiftet bo, skal ægtefællerne oprette et testamente, hvis arven ikke skal fordeles med halvdelen til førstafdødes børn og halvdelen til længstlevende ægtefælle. Ved at oprette et testamente kan længstlevende beholde op til 15/16 af fællesboet. Et sådant testamente vil typisk indeholde bestemmelser om fordeling af arven efter længstlevende og er udtryk for ægtefællernes fælles ønsker.

Ugifte samlevende

Ugifte samlevende har ikke automatisk arveret efter hinanden. Dette ændrer sig ikke, selvom parret har boet sammen meget længe eller har børn sammen.

Som ugifte samlevende skal man derfor oprette et testamente, hvis den længstlevende skal arve noget efter førstafdøde. For mange ugifte samlevende vil det være nødvendigt at oprette et testamente, hvis den længstlevende økonomisk skal have mulighed for fx at blive boende i en fælles fast ejendom.

Enlig

Som enlig vil der ikke være noget behov for at begunstige en partner. Har du børn, vil disse være dine legale arvinger efter arveloven. Skal arven fordeles ligeligt mellem børnene, vil der ikke for så vidt angår fordelingen være et behov for at oprette et testamente. Der kan dog være andre grunde til, at du alligevel bør overveje at oprette et testamente, fx hvis arven skal være særeje for arvingerne, hvilket beskrives senere i denne artikel.

Har du ikke børn, og ønsker du at begunstige fx venner eller nevøer og niecer, skal du oprette testamente. I den situation bør du særligt overveje, om testamentet skal indeholde den såkaldte 30 %-løsning. Efter denne løsning begunstiges en velgørende forening, mod at foreningen afholder bo- og tillægsboafgiften for dine arvinger. Herved kan dine arvinger i de fleste tilfælde beholde mere af arven, end hvis de modtog den direkte, samtidig med at den velgørende forening også får noget ud af begunstigelsen.

Overvejelser du altid bør gøre

Ovenstående er overvejelser, du bør have in mente alt efter din familiesituation. Der er imidlertid nogle forhold, du uanset din familiesituation altid bør overveje.

Særeje

Ønsker du ikke, at det, der falder i arv efter dig, skal deles med arvingens eventuelle ægtefælle i tilfælde af separation, skilsmisse og eventuelt i tilfælde af død, skal du indsætte en bestemmelse om særeje i testamentet. På den måde kan det fx sikres, at kapitalandele, som dine børn arver efter dig, bliver i familien trods barnets separation eller skilsmisse. Indeholder en ejeraftale en klausul om, at kapitalandelene skal tilhøre indehaveren som en bestemt type særeje, bør der være overensstemmelse mellem særejetypen efter testamentet og ejeraftalen.

Bobestyrer

Du bør overveje, hvorvidt du ønsker, at en bestemt bobestyrer skal afvikle boet efter dig. Dette kan være relevant, hvis en person, typisk en advokat, har speciel indsigt i eller viden om din formue, fx din virksomhed. Ved at indsætte en bestemmelse om bobestyrer, kan bobestyreren tage instrukser, som du på forhånd har givet til bobestyreren i betragtning ved afvikling af boet. Bobestyrerbehandling er dog forbundet med flere omkostninger end et privat skifte, hvor arvinger selv står for det praktiske.

Sammenfattende er det vores vurdering, at selvom oprettelse af testamente kan virke som en stor mundfuld for de fleste, er det ofte en nødvendighed for at opnå det ønskede resultat. Herudover er det vores erfaring, at visheden om arvens fordeling via et testamente skaber ro og tryghed for både testator og arvinger såvel før og efter døden.

Fremtidsfuldmagt

En ting er fordelingen af din formue efter døden. Dette reguleres som nævnt ovenfor af et testamente eller arve­loven. Men har du overvejet, hvordan din formue skal forvaltes, hvis du på et tidspunkt som følge af sygdom, svækket mental funktion eller fysisk helbred ikke længere har evne til at varetage dine personlige og økonomiske forhold?

Som ejerleder vil man typisk være drivkraften i virksomheden. Hvis ejerlederen bliver ude af stand til at handle, og der ikke ligger en nødplan for denne situa­tion, kan det få katastrofale konsekvenser for virksomheden. Med en fremtidsfuldmagt kan du sikre, at de personer, som du finder mest kompetente til at varetage virksomhedens interesser, kan handle på dine vegne, såfremt du er ude af stand hertil. Du kan indsætte forskellige fuldmagtshavere til at varetage forskellige forhold. Det er således ikke nødvendigvis den person, som skal vare­tage dine personlige forhold, som også skal varetage dine økonomiske forhold, herunder forhold omkring virksomhedsdrift.

Ovenstående er en generel omtale af nogle væsentlige ting, som erfaringsmæssigt bør overvejes i forbindelse med oprettelse af testamente og fremtidsfuldmagt. Udfærdigelse af testamente og fremtidsfuldmagt bør dog altid tage afsæt i den specifikke situation, og artiklen kan derfor ikke træde i stedet for konkret juridisk rådgivning.