AI, ESG osv.

I en verden hvor bæredygtighed og kunstig intelligens står højt på dagsordenen og er i konstant udvikling, står vi over for en ny æra af forretningspraksis. Derfor er der endnu en gang bevilget spalteplads til dem begge i denne udgave af Facit.

Derudover er der også fundet plads til artikler om den nye bogføringslov, konkursdiskrimination i ejeraftaler og revisors forskellige erklæringer på årsregnskabet afhængig af det aftalte arbejde.

Den stigende bevidsthed om klimaændringer og sociale spørgsmål gør, at der indføres skrappere krav til virksomhedernes rapportering og gennemsigtighed. ESG-rapportering vil efter de regler, der træder i kraft 1. januar 2024, også skulle forsynes med en revisorerklæring. Revisorerne har allerede i nogle år afgivet erklæringer på bæredygtighedsrapporter, men der har ikke været konkrete retningslinjer på området, og derfor er der afgivet flere forskellige typer af erklæringer med vidt forskellig grad af sikkerhed.

Der har også været forholdsvist ”frit slag” i forhold til valg af rapporteringsemner og målemetoder ved udarbejdelse af bæredygtighedsrapporter, og derfor har disse også været med varierende indhold. En del af rapporterne har da også handlet mere om markedsføring og ”blæredygtighed” end bæredygtighed, men denne ”Wild West”-tilstand stopper med indførelsen af de nye regler.

Det er i første omgang kun meget store virksomheder, der er omfattet af lovkravene til ESG-rapportering, og selv om det i løbet af de kommende år breder sig til de knap så store virksomheder, vil langt hovedparten af de danske virksomheder ikke blive omfattet. Ikke direkte i hvert fald.

De omfattede virksomheder skal imidlertid redegøre for hele værdikæden, og det betyder, at de får behov for data fra deres leverandører. På den måde vil også mindre virksomheder få behov for at kunne redegøre for i hvert fald nogle af elementerne i ESG-regelsættet.

I denne sammenhæng spiller AI-værktøjer en stadig vigtigere rolle. AI-værktøjer kan hjælpe med at analysere store mængder ESG-data, hvilket gør det nemmere for både virksomheder og revisorer at navigere i den komplekse information. Dog rejser dette også spørgsmål omkring databeskyttelse, etik og ansvarlighed.

Uanset hvordan vi vender og drejer det, vil det være endnu en administrativ byrde for både store og små virksomheder, men hvis man tager ”ja-hatten” på, kan arbejdet med ESG-området føre noget godt med sig. Det vil give en øget indsigt i egne processer, som kan bruges til effektiviseringer og forbedringer af forretningsgange, mulighed for energioptimering og potentielt øget trivsel på arbejdspladsen.

Sammenfattende er virksomheder og deres revisorer i dag nødt til at navigere i et stadig mere komplekst og integreret forretningsmiljø, hvor teknologiske fremskridt, lovgivningsmæssige krav og etiske overvejelser er tæt forbundne. Det kræver en balancegang mellem at udnytte nye teknologier som AI og samtidig opretholde et etisk og ansvarligt forretningsgrundlag.

God fornøjelse med læsningen.