Ændring af årsregnskabsloven

Folketinget vedtog 2. maj 2024 ”Lov om ændring af årsregnskabsloven, revisorloven og forskellige andre love”.

Lovændringen omfatter primært implementering af EU's direktiv om virksomheders bæredygtighedsrapportering (CSRD) i årsregnskabsloven. Lovændringen indeholder desuden en række ændringer og præciseringer til årsregnskabsloven, hvoraf en forhøjelse af de størrelsesgrænser, der benyttes ved indplacering af virksomheder i regnskabsklasser^*, er langt den vigtigste.

Nye regler om bæredygtighedsrapportering

De nye regler om bæredygtighedsrapportering erstatter de gældende regler i årsregnskabsloven om rapportering om samfundsansvar.

De nye rapporteringskrav skal skabe gennemsigtighed for bæredygtighedsrapportering på tværs af virksomhederne for investorer, konkurrenter, samarbejdspartnere og øvrige interessenter ved, at oplysningerne i bæredygtighedsrapportering skal være sammenlignelige og brugbare.

Omfanget af de nye rapporteringskrav er stort, og de oplysninger, man skal rapportere, bliver meget detaljerede og standardiserede. Virksomhederne kan altså ikke – som i dag i redegørelsen om samfundsansvar – frit vælge, hvilke oplysninger der skal gives. En lang række standarder er godkendt af EU-kommis­sionen og siden offentliggjort.

Hvornår træder reglerne om bæredygtighedsrapporteringen i kraft?

Årsregnskabslovens krav om bæredygtighedsrapportering træder i kraft fra regnskabsåret 2024 med trinvis udvidelse af, hvilke virksomheder der bliver omfattet.

Tidsplanen for ikrafttræden er således:

• Januar 2024 for børsnoterede virksomheder (regnskabsklasse D) med +500 ansatte
• Januar 2025 for alle andre store virksomheder, børsnoterede som ikke-børsnoterede, efter grænserne for regnskabsklasse C (stor)^*.
• Januar 2026 for små og mellem­store børsnoterede virksomheder efter grænserne for regnskabsklasse C (mellem) og regnskabsklasse B^*.

De nye bæredygtighedsoplysninger skal præsenteres i eller i tilknytning til årsrapporten. For børsnoterede virksomheder med mere end 500 ansatte træder de nye krav i kraft 1. januar 2024, hvilket indebærer, at virksomhederne skal indarbejde bæredygtighedsrapportering i årsrapporten for kalenderåret 2024, der aflægges i foråret 2025.

Som udgangspunkt er det alene børsnoterede virksomheder og virksomheder i regnskabsklasse C (stor), der bliver omfattet af direktivet. Men da direktivet kræver, at bæredygtighedsrapporten skal omfatte hele værdikæden for de virksomheder, der er omfattet af direktivet, betyder dette, at selv virksomheder, der er hjemhørende i regnskabsklasse B, kan blive nødt til ”frivilligt” at udarbejde en rapportering til brug for virksomhedens kunde i regnskabsklasse C (stor).

Hvad skal indgå i bæredygtighedsrapporteringen?

Implementeringen af rapporteringsdirektivet indebærer en markant udvidelse af kravene til bæredygtighedsrapporteringen, som også hidtil har været reguleret i årsregnskabslovens § 99 a.

Fremover skal bæredygtighedsrapporteringen indgå som et selvstændigt punkt i ledelsesberetningen i virksomhedens årsregnskab. Rapporteringen skal ledsages af en revisorerklæring med begrænset sikkerhed. Hidtil har virksomhedens ledelse kunne vælge at udskille bæredygtighedsrapporteringen i en særskilt rapport.

Rapporteringen skal udformes efter retningslinjerne i de såkaldte ESRS-standarder fra EU, som stiller krav til, hvordan rapporten skal udformes, og hvilke oplysninger der skal gives. Det gælder navnlig oplysninger om miljø- og klimaaftryk og om arbejdsforhold hos underleverandører.

Prioriteringen af oplysninger, som skal indgå i rapporten, skal ske på grundlag af en såkaldt dobbelt væsentlighedsvurdering. Dette indebærer, at der skal tages højde for forhold, som påvirker virksomhedens udvikling og finansielle stilling, men også forhold, hvor virksomhedens aktiviteter påvirker samfund, miljø og mennesker uden for virksomheden.

Reglerne omfatter også koncerner, og et moderselskab kan vælge at udarbejde en konsolideret bæredygtighedsrapport og dermed fritage datterselskaberne fra at foretage selvstændig rapportering.

Forhøjelse af årsregnskabs­lovens størrelsesgrænser

Som nævnt indledningsvist er der også sket en forhøjelse af de størrelsesgrænser, der benyttes ved indplacering af virksomheder i regnskabsklasser efter årsregnskabsloven.

De forhøjede størrelsesgrænser medfører, at en række virksomheder kan aflægge årsrapport efter en lavere regnskabsklasse end tidligere – med lempeligere krav til følge. Ligeledes vil en række modervirksomheder – som følge af de forhøjede størrelsesgrænser – kunne undlade at udarbejde koncernregnskab, hvis koncernen samlet kommer under de nye størrelsesgrænser for klasse C (mellem).

De forhøjede beløbsgrænser trådte i kraft 1. juni 2024 for virksomheder med regnskabsår, der begynder 1. januar 2023 eller senere.

Øvrige ændringer i årsregnskabsloven

Investeringsejendomme kan i fremtiden ikke længere måles til dagsværdi over egenkapitalen (§ 41). I fremtiden skal investeringsejendomme enten indregnes til kostpris med fradrag af af- og nedskrivninger eller til dagsværdi med værdiregulering over resultatopgørelsen (§ 38). Det betyder, at der fremover alene vil være én model for måling af investeringsejendomme til dagsværdi. (Domicilejendomme kan fortsat opskrives efter reglerne i § 41).

I bestemmelserne om ikke-indbetalt virksomhedskapital (§ 35 b), specifika­tion af virksomhedskapitalen (§ 87 a) og oplysning om ledelsens øvrige ledelseshverv (§ 107, stk. 1) præciseres det, at kravene tillige gælder for partnerselskaber.

§ 60 i loven vedrørende oplysning om indregnede leasingaktiver er ophævet, da bestemmelsen i forvejen dækkes af § 90 a. En virksomhed i regnskabsklasse B, der vælger at aktivere leasingaktiver, skal følge § 90 a som led i tilvalget af praksis fra højere regnskabsklasse.

Kravet om at oplyse eventualforpligtelser for virksomheder i regnskabsklasse B (§ 64, stk. 1) bliver opdelt, så der fremover skal oplyses om henholdsvis den samlede størrelse af eventualforpligtelser og den samlede størrelse af andre forpligtelser, herunder leasingforpligtelser, som ikke er indregnet i balancen. Denne opdeling skyldes, at leasingforpligtelser ikke opfylder definitionen på eventualforpligtelser.

Det præciseres, at det skal oplyses, hvis virksomhedens gennemsnitlige antal heltidsbeskæftigede i regnskabsåret er under 1 (§ 68), da dette udgør en kontroloplysning i forhold til regnskabsklasse og valg af erklæringstype for årsregnskabet. Der skal med andre ord også gives oplysning ved 0 ansatte.

Der tilføjes en ny § 77 c, som skal sikre, at fonde, som er forpligtede til at opstille måltal og politikker vedrørende den kønsmæssige sammensætning, også bliver forpligtet til at rapportere herom efter årsregnskabsloven, uanset moderfondens egen størrelse.

§ 98 c, stk. 5 vedrørende oplysning om de nærtstående parter, som har bestemmende indflydelse på virksomheden, ophæves, da disse oplysninger er tilgængelige på cvr.dk, hvor der desuden er mulighed for adressebeskyttelse.

I § 99 vedrørende kravene til ledelsesberetningen erstattes kravene om beskrivelse af videnressourcer og påvirkning af det eksterne miljø med de nye krav om bæredygtighedsrapportering og oplysning om immaterielle nøgleressourcer. Immaterielle nøgleressourcer kan eksempelvis være oplysninger om medarbejdernes kompetencer, erfaring, færdigheder og loyalitet over for virksomheden. Oplysning om virksomhedens relation og forbindelser til dens interessenter, herunder kunder og leverandører, vil være andre eksempler på relevante oplysninger om immaterielle ressourcer.

I § 126 med notekrav til koncernregnskaber tilføjes, at oplysningskravet i § 90 a vedrørende oplysning om indregnede leasingaktiver også gælder for koncernregnskabet.

^*Årsregnskabsloven inddeler virksomheder i regnskabsklasser afhængigt af størrelsesgrænser for virksomhedernes balancesum, nettoomsætning og gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede. Se oversigten.